Hvem gemmer sig bag kameraet? – det gør jeg.
Og jeg har det allerbedst med netop at være på den side af kameraet.
For det er på den side, jeg fanger alle de skønne øjeblikke.
Både den fantastiske ventetid som gravid, den vidunderlige og alt for flygtige tid, hvor den nyfødte er helt lille og så igen som baby vokser op og går fra baby til tumling og til stort barn.
Jeg elsker at fotografere – både store og små – og har altid sommerfugle i maven inden en fotografering.
Jeg er B menneske med stort B, men har alligevel en sær forkærlighed for de helt tidlige solopgangstider med mine gravide kunder – der er en helt særlig magi så tidligt.